Udvikling

 

 

 

EuroPack A/S designer termoemballageløsninger sammen med kunden ud fra kundens specifikke behov og ønsker.

 

I samarbejde med kunden afdækkes de aktuelle behov for den givne termoemballageløsning, som kunden har behov for. Det gælder uanset produkternes behov for beskyttelse, temperaturkrav samt tidshorisont for transport.

 

Isolerende materialer, køle- og PCM-elementer

 

EUROpack håndterer også de specielle krav til både indretning, kølebehov og genanvendelighed. EUROpack A/S arbejder med følgende materialer: EPS, EPP, Neopor, Piocelan, VIP paneler, det nye biomateriale Ecovio® og en del andre isolerende materialer. EUROpack arbejder også med tøris- og køle-/varmeelementer og PCM-elementer (Phase Change Matrial) til flere forskellige temperaturområder som fx  frost -20 °C, køl +2/+8 °C eller +15/+25 °C til fx specielle farmaceutiske produkter. EUROpack udvikler også egne frostvæsker til fx varer, der skal transporteres nedfrosset. EUROpack bestræber sig på, at udvikle PCM/kølevæsker, der er BIObaserede enten til kundeprojekter eller egne køle/PCM elementer, samt egen producerede gelpacks.

 

EUROpack er meget konkurrencedygtige inden for bl.a. specialløsninger til online supermarkeder og har stor erfaring med udvikling af specialbokse, hvor der bliver lagt stor vægt på kølekæden, transport, procesoptimering, logistik, vask/rens og håndtering. Lige fra lager til slutkunden.

 

 

 

 

Animeret video af en simulering

 

 

Design, test og simuleringsforløb

 

Alle opgaver starter med nøje gennemgang af kundens ønsker og behov. Herefter designer EUROpack et udkast til løsningsforslag i et CAD tegneprogram. Når kunden har accepteret designet udføres der termiske simuleringer fra eksempelvis et sommer- og vinterscenarie.

 

Simuleringer giver et kvalificeret billede af, om designet og den termiske isolering overholder kundens behov. Sammen med simulering kan EUROpack beregne, hvor stor en mængde tøris, køle-/varmeelementer eller PCM elementer (Phase Change Material), der er behov for i både sommer- og vinterscenariet. Simuleringerne bruges til at vælge de rette isoleringsmaterialer.  EUROpack's simuleringssoftware er i stand til at udføre ca. 90 % nøjagtige simuleringer sammenlignet med et forsøg i virkeligheden. Simuleringsoftwaren er sammen med 3D CAD de mest brugte værkøjer EUROpack benytter sig af. 

 

EUROpack kan i løbet af ganske kort tid simulere mere en 10 tænkte scenarier på samme tid. Dette ville ellers tage flere uger at udføre og koste mange tusinde kroner, hvis det skulle udføres i et klimakammer. Et klimakammer er at fortrække, da det er det mest nøjagtige, men disse test er ca. 5-7 gange dyrere end en simulering. Derfor giver det mening, at spore sig ind på en optimal løsning med simulerings-softwaren og derved mindske antallet af dyre fysiske forsøg i klimakammer.

Simuleringssoftwaren og klimakammeret kan udføre klimascenarier, der normalt ville tage helt op til et år at udføre i praksis.

 

EUROpack hjælper gerne med udviklingsprojekter, hvor det er absolut nødvendigt, at der bliver taget godt hånd om kundens temperatursensitive produkter. EUROpack har stor erfaring i udvikling af kundespecifikke projekter, om det er transport af medicin, fødevarer eller andre temperatursensitive produkter, er det i EUROpacks interesse, at skabe en løsning som kunden er tilfreds med. Alt efter projektets størrelse, er EUROpack åbne overfor at finansere nogle af udviklingsomkostningerne til formværktøjer.

 

Formværktøj og produktion

 

Efterfølgende har EUROpack mulighed for, at udføre en prototype i det ønskede materiale. Prototypen kan bl.a. bruges til, at udføre en livetest i klimaskab inden formværktøjet bliver bestilt og bygget.

 

Normalt tager det 6-7 uger, at få bygget et formværktøj. Herefter bruger EUROpack en uge på indkøring og justering, samt de første prøvestøbninger. Når kunden har godkendt prøvestøbningerne, er EUROpack klar til produktion i stor skala.

 

EUROpack vil gøre det nemt for kunden at træffe det optimale valg, når det gælder termoemballageløsninger, lige fra udfordring til færdig løsning og levering af produkt. EUROpack er enedistributør for STOROpack i Tyskland i Danmark, Sverige, Norge og Finland.

 

EUROpack har stor erfaring inden for udvikling, produktion og salg af termo-isolerende og beskyttende emballager fremstillet af EPS, NEOPOR, EPP, Piocelan og ECOVIO, læs evt. mere om materialerne her.

 

Flere af EUROpacks specialdesignede løsninger er enten designbeskyttede eller blevet patenterede. EUROpack hjælper gerne kunden med råd og vejledning om patenter og designbeskyttelser.