Skip to content

PCM & Køleelementer

Der er veje til temperaturstyring - vælg den rette

Standardkøleelementer, varmeelementer, GelPacks eller specielle køleelementer. Mulighederne er mange. Vil I være sikre på at vælge den løsning, der egner sig bedst til jeres produkt, så find hjælp her eller kontakt os på telefon + 45 88 82 03 44.

Gelpacks

GelPacks er beregnet til envejstransport og er en oplagt løsning til transport af fødevarer, medicin, vacciner med mere. Vi producerer som standard GelPacks på 400 g til de forskellige temperaturområder (-21/-16/-12/-3 og 0C). Sammen med vores e-shop bokse sikrer de overholdelse af kølekæden i op til 36 timer, eller mere end 60 timer sammen med nogle af vores medicin termobokse. Efter ønske tilbyder vi også GelPacks på 200, 600 og 800 g, eller specielle frostvæsker alt efter jeres ønske og volumen. Se kølevæskeskema længere nede på siden.

Al produktion foregår i Danmark. Kontakt os og hør nærmere.

  • Tør langsomt pga. form og design
  • Har optimal energieffekt pga. af den korrekte sammensætning af ingredienser
  • Holder sin form ved indfrysning
  • Afgiver minimal kondens
  • Er miljøvenlige, og kan bortskaffes sammen med husholdningsaffald

5 gode råd

I forbindelse med brug af vores GelPacks/køleelementer vil vi gerne dele en håndfuld gode råd:

  1. Regn med en indfrysningstid på 24 til 48 timer alt efter jeres frysekapacitet og mængde I indfryser ad gangen.
  2. Indstil fryseren minimum 3 grader koldere end frysepunktet på den frostvæske, I vælger
  3. Opnå hurtigste indfrysningstid ved at undgå at samle/stable GelPacks/køleelementerne, fordel dem i stedet i jeres fryser
  4. Undgå frostskader ved at akklimatisere GelPacksene/køleelementerne ved stuetemperatur i ca. 20-30 minutter alt efter størrelse, alternativt til overfladen på GelPacksene/køleelementerne er 0ºC (gælder kølevarer og setup), inden I pakker dem forsvarligt i jeres emballage
  5. Optimer kølingen ved at placere GelPacksene/køleelementerne foroven og forneden i emballagen eller alternativt i begge ender af jeres emballage (sådan opstår der konvektion).

PCM/køleelementer til flergangsbrug

Vi er leveringsdygtige i et bredt sortiment af køleelementer til flergangsbrug (ved engangsbrug anbefaler vi GelPacks). I kan bestille disse elementer med forskelligt smeltepunkt afhængig af den temperatur, I ønsker at holde omkring jeres produkter.

I den forbindelse arbejder vi med PCM elementer (Phase changing material), som er fremtiden. Her er smeltepunktet nemlig + eller – 0°C, modsat vand hvis smeltepunkt altid er 0°C. Det betyder, at vi med stor præcision kan ramme en specifik temperatur, der matcher jeres produkter og krav til transportform. Samtidig kan vi undgå akklimatisering og risiko for frostskader samt spare en arbejdsgang.

Endnu en fordel er, at havner produkterne i tolden i lufthavnen (det kan tage flere dage), vil PMC elementerne begynde at lade op igen og sikre stabile temperaturer omkring produkterne, hvis de blot sættes i lufthavnens coldroom. Til sammenligning ville vandbaserede elementer skabe risiko for temperaturdyk.

Vi udvikler, designer, producerer og fylder selv køleelementer. Se muligheder i skemaet herunder. Desuden kan vi lave 100% BIObaserede væsker og plast til køleelementer

vi vil hellere end gerne hjælpe

Kontakt os her